|
Der var engang en dykker, der skulle bruge en ny dykkerdragt!
Det skulle være en tørdragt af den ypperste slags med en heavy-duty lynlås, valgfrit placerede ventiler, ditto lommer, latex-manchetter og alle de nyeste finesser.
Han så sig omkring på markedet, ringede til forskellige forhandlere for at høre om priser, leveringstider og garantier. Det var et stort og næsten uoverskueligt marked, og alle forhandlerne roste netop deres dragt og fremhævede den som det bedste branchen kunne byde på.
Det er jo meget godt alt sammen, og alle dragterne så flotte ud men dykkeren havde svært ved at vælge.
Næsten i desperation henvendte han sig til sidst til Claus Drescher i Bramdrupdam ved Kolding, der er importør og eneforhandler af mærket Otter fra England, og udvalgte sig dragten med navnet Otter Skin, der er en af de nyeste tri-laminat dragter fra firmaet.
Det næste, der skete, var at han fik tilsendt et meget udførligt målskema, som han skulle udfylde. Målskemaet blev sendt til England til fabrikken og dykkeren satte sig til at vente - og han ventede - og han ventede. Endelig oprandt da dagen, hvor hans målsyede tørdragt kom hjem.
Oh, hvilken fryd! dragten oppassede perfekt som syet til ham (Hvilket den naturligvis også var), vulkaniseringerne var pænt lavede, og han havde oven i købet fået en tyk Thinsulate underdragt med, selvom det egentlig hørte en almindelig Wollybear til dragten.
Afsted gik det ud at nyde vinterens dyk i sin nye tørdragt - og han blev ikke skuffet.
Et af de første dyk blev til et isdyk, som der ikke havde været for mange af de sidste par år. Vores tørdykker iførte sig blot en T-shirt og tog sin thinsulate underdragt på, så tog han på isdykkertur.
Han fik den utaknemmelige opgave at være stand-by dykker efter at han selv havde været i vandet.
Iført alt sit tunge udstyr sad han en tid på isen, men lagde sig derefter på maven og kiggede ned i hullet i isen, mens de næste dykkere forsvandt ned for at kigge på isens underside. Mange hold dykkere senere var hans tjans som stand-by dykker overstået, men det værste ved at være stand-by dykker havde nu været den ulidelige varme ved at ligge der på isen.
Jo, underdragten var minsandten varm nok. Det eneste, der generede dykkeren, var hans kammeraters misundelse, når han umiddelbart før et dyk kunne benytte sig af den tisselynlås han for en merpris havde fået dragten forsynet med.
De næste mange måneder bød på mange dejlige dyk i den nye tørdragt. Man da sommeren kom og han ville prøve dragten iført joggingdragt i stedet for sin underdragt, lynede han op og fandt sin jogging dragt gennemblødt af sved. Thinsulate underdragten var nu den bedste til at optage den sved, der uvægerligt opstår under et dyk.
Otter Skin er ikke nogen almindelig tri-laminat dragt, da den er forsynet med et ekstra lag stof, som gør materialet blødere og mere medgørligt at arbejde med og i. Overfladen af dragten minder nærmest om oilskin.
Som månederne gik og efteråret faldt på, sad vores dykker en råkold efterårsdag i en gummibåd, der i rasende fart bevægede sig hen over vandet. Han bar sin tørdragt med underdragt og havde det rart og varmt. Underdragtens varme, dragtens bløde kvalitet og hans almene velbefindende fik pludselig tanken til at opstå i hans hoved.
"Jamen har jeg overhovedet noget på!!?"
Men det havde han. - Nemlig OTTER SKIN
|
|
